Anlægget i Grenå

Håbets træ


Træet du kigger på, har en helt særlig historie, som starter længe inden det satte sine rødder i Anlægget i Grenå.

Historien starter under en rundrejse i USA tilbage i 2013, hvor jeg bl.a. besøgte Yosemite National Park. I parken står Giant Grizzly: et Sequoiadendron giganteum, der anslås at være mellem 2.000 og 3.000 år gammelt og tårner over 60 meter op. Træsorten er verdens største enkelttræ målt på volumen og besidder mange egenskaber, herunder er det modstandsdygtigt over for skovbrande grundet den ekstremt tykke bark, som samtidig er næsten fløjlsblød.

Da jeg stod og kiggede op på Giant Grizzly, faldt jeg for dets storslåethed. Jeg tog et par kogler med tanke om at plante det i Danmark. Skæbnen ville, at der på rejsens sidste dag var indbrud i vores bil, hvor bl.a. koglerne blev stjålet, og min mulighed for at plante et Sequoiadendron giganteum, når jeg vendte hjem, forsvandt.

Til al held fik jeg i 2014 mulighed for at bestille frø fra træet hjem. Jeg forsøgte at plante dem, dog uden held. Jeg forsøgte igen i 2015 og i 2016, men med samme udfald som tidligere.

I begyndelsen af 2017 læste jeg, at frøene med fordel kunne komme på køl inden de blev plantet, så de i højere grad ville efterligne foråret ved plantning ift. temperaturskiftet. Desværre bliver jeg i april 2017 ramt af leukæmi. Det første år af min behandling er voldsomt og opslidende, men uden for har ét træ hængt i og vokser sig stille og roligt større i takt med at jeg bedres.

Efter løbende at have skiftet til større potter i årenes løb, kan jeg i 2021 ikke længere finde en potte, der kan rumme træet. Jeg planter det derfor i en murerbalje, da alt andet efterhånden er blevet for småt.

Men et træ, der kan blive så stort og majestætisk, og samtidig flere hundrede år gammelt, fortjener en helt særlig placering, hvor der er ro og masser af plads til at vokse.

Jeg kontaktede derfor Norddjurs Kommune, som heldigvis var lige så begejstrede for træet som mig. I december 2022 blev træet flyttet fra mit barndomshjem i Kolind Sund og ud til Anlægget. Opgaven blev dog større end forventet. Træets kraftige rødder havde arbejdet sig gennem drænhullerne i murerbaljen og ned gennem de fliser, det var placeret på. Da vi forsøgte at flytte træet med en frontlæsser, blev det tydeligt hvilke kræfter der er placeret i rodnettet: frontlæsseren var ved at tippe forover, og for at komme i mål var vi nødsaget til at skære dele af rødderne over.

Flytningen lykkedes dog, og træet blev plantet midt i Anlæggets leg og natur.

I dag er træet langt mere end en særlig træsort. Det er blevet et levende symbol på tålmodighed, viljestyrke og håb. Og med hvert nyt skud bliver vi mindet om, at de største historier ofte begynder med et enkelt lille frø.


/Christian Karlsson Kruse